Handelsbetingelser
-
FILTENSTUDIO bevarer den fulde ophavsret til alle leverede billeder i henhold til den danske ophavsretslov.
Markedsføring & Portfolio: FILTENSTUDIO forbeholder sig retten til at anvende alle valgte og leverede billeder til egen markedsføring, herunder på hjemmeside (filtenstudio.com), sociale medier, i online/trykt portfolio samt til fremvisning over for potentielle nye kunder.
(Hvis der er særlige ønsker om fortrolighed – fx ved private arrangementer eller fortrolige erhvervsfotos – skal dette aftales skriftligt inden fotograferingen).
-
Brugsretten til de leverede digitalfiler tilhører udelukkende den kunde (person eller virksomhed), der har købt og betalt for billederne.
Private kunder må benytte billederne til personligt brug (fx. fremvisning i hjemmet, deling på egne private sociale medier).
Erhvervskunder har brugsret til at anvende billederne i egen virksomhedsmæssig sammenhæng (fx på egen hjemmeside, egne sociale medier og i egne tryksager), som beskrevet i aftalen.
-
Ingen videreoverdragelse: Billederne må ikke videresendes, udlånes, overdrages eller sælges til tredjemand (f.eks. andre virksomheder, leverandører, sponsorer, magasiner eller samarbejdspartnere).
Hvis en tredjepart ønsker at benytte eller få tilsendt billederne, skal vedkommende købe en særskilt licens/brugsret direkte fra FILTENSTUDIO.
Billederne må ikke redigeres, manipuleres eller påføres filtre af kunden uden forudgående skriftlig tilladelse.
-
Billeder leveres digitalt i aftalt format og opløsning via et online galleri eller download-link.
Uredigerede filer (RAW-filer) leveres under ingen omstændigheder.
-
Betalingsbetingelser fremgår af den fremsendte faktura.
Brugsretten overgår først endeligt til kunden, når den fulde betaling er modtaget.

